current

Åbne atelierdage på Tappergården Trapholt

lørdag d. 11- søndag d. 12. november 2023


Udstiller på Townhouse Gallery Copenhagen 

i okt.- nov. 2023

                                                                                 

Interview af designer Ingrid de Rio Campo


juli 2022


Jeg har her i juli måned haft besøg af Ingrid de  Rio  Campo designer, bosiddende i Paris  for at præsentere hende for mine billeder. I den anledning har hun interviewet mig til sin blog. Interviewet foregik på  fransk, nedenfor er en oversat dansk udgave:



"Arkitekt Helle Ohrt har siden 2001 boet I Jylland ud til Lillebælt med sin familie, ikke langt fra Ribe, Danmarks ældste by, hvor hun er født.

 

Helle har næsten altid malet, allerede før sine studier i arkitektur, som hun fulgte i Aarhus og Paris.

 

I mange år har Helle boet i Frankrig og i ungdomsårene også i Israel.

 

Helle bor og maler i sit økologiske hus-atelier, som hun har bygget sammen med sin samlever, ud mod Lillebælt. Det er en meget smuk bygning med hvidmalet murstensbeklædning, i den reneste skandinaviske stil.

 

Ud over at være elegant, nøgternt, tidløst og meget klart, har dette hus mange installationer, hvilket gør det muligt at leve i symbiose med omgivelserne tæt på skoven og stranden. Husets  mange vinduer, med energiruder, der åbner for 360 graders havudsigt og giver mulighed for at have en naturlig belysning indtil natten falder på og følger årstiderne igennem hele året, dets jordvarmeanlæg, det nedgravede mini renseanlæg og køkkenhaven, som leverer langt de fleste grøntsager, frugter, urter og grøntsager, som familien indtager i løbet af året.

Mange af møblerne i dette hus-værksted er lavet af Helle og Christophe, med genbrugte materialer og træ fundet overalt.

 

Helle er flere gange blevet udvalgt til at præsentere sine malerier på statsanerkendte censurerede udstillinger i Danmark.             

 

 

Vi bemærker i dine malerier en stor kompleksitet, på trods af motivernes enkelhed og /eller former...

For mig er målet at berøre mennesker, i den dybeste del af dem selv.  Der skal være noget på spil, for mig er spørgsmålet eller eksistensberettigelsen af ​​mit maleri, at de, der ser på mine malerier, skal berøres i deres hjerter. For at opnå dette, arbejder jeg med mange lag af forskellige oliefarver, farver som er meget gennemtænkte. Disse lag påføres med spartel og er nogle gange monokrome, nogle gange flerfarvede, afhængigt af de enkelte værker.

Emnerne eller motiverne er ofte enkle. Vores verden er allerede meget kompleks, og kompliceret. Jeg maler derfor billeder med enkle motiver, som modspil til den kompleksitet i vores verden i dag.

Nogle af mine malerier søger at stille spørgsmålstegn til beskueren: hvad er der bag den væg? Sidder der folk der? Hvor er vi på vej hen ?Hvad sker der? Hvad er denne atmosfære, hvis karakterer vi ikke ser, men hvis tilstedeværelse vi forestiller os.

 

Mine ældre malerier repræsenterer scener med spejlinger, som ikke nødvendigvis spejler sig i det omkringliggende, men skaber en afspejling af karaktererne på en mere intim måde, vandpytterne skaber et univers adskilt, som ikke er scenens tilstedeværelse. De indre universer er alle unikke. Med denne serie, som jeg udviklede indtil 2018, ville jeg udtrykke dette. Endelig står emnet som skygger og refleksioner af personerne stadig frem i mine seneste malerier, som for nogle kunne være scener lige ud af en film med en natlig atmosfære.

 

Selvfølgelig er alt det, jeg fremkalder, ikke en regel i min tilgang, men blot reflektionsstrenge, som jeg  frem for alt ikke søger at strukturere for at lave en metode ud af det, til skade for en virkelig dyb impuls til at male, som jeg ønsker at dyrke.

 

Jeg kan lige så godt tage udgangspunkt i en dyb og metodisk refleksion for at opnå nogle af mine malerier, som at skabe malerier på en mere instinktiv måde. Til denne anden måde at male på bruger jeg ofte påbegyndte malerier, hvis resultat ikke har tilfredsstillet mig helt. Og det giver mig en form for frihed til at kunne male instinktivt, uden for meget foreløbig refleksion. Jeg bemærker, at disse billeder som følge af en mere "uformel" metode ret ofte giver resultater, der i sidste ende er ganske tilfredsstillende. Det er interessant at observere, at karaktererne er mere til stede i mine "instinktive" malerier end i de mere eftertænksomme.

 

 

Lys er meget nærværende på alle dine malerier. Hvordan kan du fortælle os om dit forhold til lys? Taler din nordlige kultur højt? Og i hvor høj grad har dansk maleri, som også sætter en ære i lyset, præget dig og  giver stadig næring til din produktion?

Lys er livsvigtigt for mig. Jeg bliver deprimeret, hvis jeg er et sted, hvor lyset mangler.

Jeg bemærker med glæde, at folk nærmest  reagerer ekstatisk ved de solrige dages ankomst, ved ​​vinterens afslutning. Det er fantastisk at se dette, denne genfødsel af livsglæden. Her i Norden oplever vi en stor forskel i lyset afhængig af om det er sommer eller vinter, vi skal forholde os til gråheden! Det er helt anderledes end landene i syd, som nyder godt af meget mere lys, hvilket giver lyst til at feste!

Men her om sommeren er lyset også meget nærværende og meget smukt. Solen står op meget tidligt og vi skal stå ret tidligt op her, for ikke at gå glip af dette show!

Det er en af ​​grundene til, at jeg satte så mange vinduer herhjemme, for lys er livet, ganske enkelt!

 

Hvad angår danske malers indflydelse på min egen tilgang, er det stadig ret relativt. Jeg tror ikke, at indflydelsen fra danske malere, som jeg i øvrigt sætter enormt stor pris på, er afgørende.

Jeg er inspireret af mange malere fra alle samfundslag og fra alle tidsaldre.

Hvis jeg kun kan nævne én maler, bliver det Anette Harboe Flensborg, dansk kunstner, det er rigtigt. Hendes arbejde omkring lys/skygge tiltaler mig meget. Jeg er i øjeblikket ved at forberede en række lærreder, som kunne minde om nogle af disse malerier.



Jeg ved, du har rejst meget, især i Mexico. I hvor høj grad har disse oplevelser præget din tilgang, især til farve, som også er meget til stede i alle dine malerier?

Du ved, jeg tror ikke, jeg er den bedste person til at tale om mine egne malerier. Det er måske bedre sådan, fordi jeg på den måde kan bevare en friskhed og et altid nyt syn for hver gang at kunne åbne mig for nye oplevelser med at male, og for at kunne være fri.

 

Det forhindrer ikke alle mine malerier i at have noget til fælles. De er genkendelige blandt mange andre malerier. Og det er dette, som i sidste ende er min rigtige identitet, og som jeg , ønsker at fortsætte med at udvikle.Jeg ved ikke hvad det er der er genkendelig i mine værker, men det er det, jeg oprigtig søger efter, den ægte identitet som maler og  som person.

 

Det er på dette stadium, at min uddannelse som arkitekt kan have sat uudslettelige spor i min måde at være på og at male på; Jeg har allerede fået at vide, hvor meget mine malerier afslører en arkitekts identitet gennem enkelheden i de rum, som jeg repræsenterer i mine malerier. Under mine arkitektstudier fokuserede vi meget på "Less is more", som arkitekten Mies Van der Rohe er fortaler for. Denne periode formede mig. Vi er altid lidt, hvad vi gør, og det prøver jeg ikke at slette fra min kunstneriske tilgang.

 

"Less is more" er også et motto for min dagligdag. Jeg har brug for at være i nogenlunde enkle og sobre rum for at bevare roen i mit eget liv. Jeg føler mig stresset og endda overvældet, hvis jeg er omgivet af for mange genstande.

 

Men for at besvare dit spørgsmål, er det blevet påpeget over for mig ved flere lejligheder, at den palet af farver, som jeg bruger ret ofte i mine malerier, og især kompositionerne i grøn og pink, refererer til de perioder, hvor jeg boede i Frankrig. - ti år i alt.

Ved nærmere eftertanke er det rigtigt, at denne harmoni af toner, så kontrasterende, er ret almindelig i Frankrig, især mellem farven på skodderne i gamle huse i Provence murenes farver og tonerne af blomsterne i landskabet i Sydfrankrig.

 

 

Er der tidspunkter på året, der inspirerer dig særligt? Ændres lyset meget, hvor du bor?

Vi kan ikke gøre dette til en regel, men jeg kan kun sige, at jeg har brug for dagslys for at male.

Ved nærmere eftertanke synes jeg, at jeg er ret aktiv i at male om vinteren, for vejret er ikke så godt til at være ude og lave udendørs aktiviteter. Det giver mig praktiske grunde til at være indendørs.

Når det er sagt, så maler jeg også meget om sommeren, indtil først på aftenen, for dagene er meget længere.

Det er vigtigt for mig at bevare kontinuiteten i mit maleri, jeg skal ligesom starte helt forfra hvis jeg holder en pause. Jeg kan bare ikke lade være med at male.

Desuden maler jeg ikke kun landskaber. Jeg er derfor mindre begrænset af ydre forhold. Det er vigtigere for mig at finde de indre forhold, der gør, at jeg kan udtrykke noget gennem mine malerier.

 

En stor tak til Helle for dette sommerinterview udført i hendes hus-værksted".

Fredericia, 15. juli 2022


For at læse interviewet på fransk:

https://ingridderiocampo.com/interview-avec-helle-ohrt-architecte-et-peintre/

 


 

 

 










Her et lille udvalg af nogle af de seneste værker, alle olie på lærred. En søgen efter lyset i billederne i håbet om at berøre beskueren.